Hvordan er det egentlig at være forælder til et barn med autisme? For mange er det usynligt udefra, men hverdagen kan være både krævende og opslidende. Her er min personlige historie. Da min søn fik diagnosen autisme/Aspergers, satte det ord på noget, vi allerede levede midt i. For vores hverdag var allerede præget af store udfordringer. Min søn slog sit hoved ind i væggen flere gange dagligt. Så hårdt, at jeg nogle gange måtte give ham cykelhjelm på indendørs for at beskytte ham. Han ville ikke have tøj på. Selv strømper kunne gøre ondt og skulle være helt uden syninger, for at han kunne holde dem ud. Noget så simpelt som at få tøj på om morgenen kunne tage flere timer. Nogle dage endte det med, at vi måtte give op. Og samtidig vidste vi, at dagen først lige var begyndt. Hvis det stod til ham, ville han gå rundt uden tøj og leve af is. Maden blev en stor udfordring. Han kunne finde fejl ved næsten alt og blive helt optaget af små detaljer, især når det handlede om mad. I en periode ov

En holistisk forståelse af stress i krop og sind Stress er et begreb, der i dag anvendes bredt i både medicinsk forskning og daglig tale, men som samtidig dækker over en kompleks menneskelig erfaring. I biologisk forstand beskriver stress organismens evne til at registrere belastning og mobilisere ressourcer for at tilpasse sig forandringer i omgivelserne. Denne respons er en grundlæggende del af kroppens reguleringssystemer og spiller en central rolle i vores evne til at håndtere udfordringer og bevare indre balance. Menneskers liv udfolder sig imidlertid ikke kun på det fysiologiske plan. De biologiske reguleringssystemer, der beskytter os mod fysisk fare, reagerer også på følelsesmæssige oplevelser, relationelle dynamikker og de mange livsbegivenheder, der former et menneskes livsforløb. I de senere år har forskningsfelter som psychoneuroendocrinoimmunology (PNEI) bidraget til en dybere forståelse af dette samspil. PNEI undersøger, hvordan psykologiske processer, nervesystemet, horm

Derfor vågner nogle mennesker kl. 3 om natten – tidspunktet kan være en vigtig nøgle i klassisk homøopati. Søvnproblemer er blevet en af de mest udbredte udfordringer i vores moderne liv. Mange oplever søvnbesvær, enten fordi de har svært ved at falde i søvn, eller fordi de vågner midt om natten uden at kunne falde i søvn igen. Men der er et spørgsmål, som ofte overses: Hvornår på natten opstår søvnproblemet? I klassisk homøopati kan tidspunktet nemlig være en vigtig information. Her taler man om tidsmodaliteter, altså at et symptom opstår eller forværres på bestemte tidspunkter. Når en homøopat analyserer søvnproblemer, er spørgsmål som disse derfor centrale: Har du svært ved at falde i søvn om aftenen? Kan du først falde i søvn efter midnat? Våger du på samme tidspunkt hver nat? Disse detaljer kan være vigtige spor i arbejdet med at finde et homøopatisk middel, der passer til personens samlede symptombillede. Hvad siger søvnforskningen om at vågne kl. 3 om natten? Mange mennesker for

Hvorfor vågner du om natten med hedeture, tørst eller uro? Måske er det sket for dig: Du vågner midt om natten med en pludselig varme i kroppen. Måske føles munden tør, eller du mærker en uro i kroppen, der gør det svært at finde tilbage til søvnen igen. Mange kvinder oplever netop dette i forbindelse med overgangsalderen. En søvn, der tidligere var stabil og rolig, kan pludselig blive lettere og mere afbrudt, og nogle vågner flere gange i løbet af natten. Ofte er der ikke én enkelt forklaring. For mange kvinder er det snarere et samspil af flere faktorer, både fysiske og følelsesmæssige der kan påvirke søvnen i denne periode af livet. Når hedeture vækker dig om natten En af de mest almindelige årsager til afbrudt søvn i overgangsalderen er hedeture. Hedeture kan opstå både om dagen og om natten, men mange kvinder oplever dem især i de sene aftentimer eller midt om natten. Man kan vågne med en pludselig varmefornemmelse i kroppen, ofte ledsaget af: varme i ansigt og overkrop svedtenden

Angst er noget, vi alle kender til, men den kan føles vidt forskelligt fra menneske til menneske. For nogle kommer den som en pludselig bølge af panik-angst med hjertebanken og åndenød. For andre viser den sig som uro i maven, søvnløse nætter eller en konstant følelse af at være på vagt. Nogle mærker prikker for øjnene, svedige hænder, rystende ben eller en rastløshed, der gør det umuligt at finde ro. Andre mærker tunghed, forvirring og hukommelsesbesvær. Det er individuelt, hvordan angst opleves. Fobier og dybere angst Der er forskel på den intense oplevelse af angst, som kan opstå i form af en fobi, f.eks. frygten for at flyve, angst for mørke, eller for bestemte dyr. Her er angsten bundet til en meget specifik situation, og den dukker først op, når man konfronteres med det, man er bange for. Men der findes også en mere grundlæggende, ødelæggende angst, der kan ligge som en skygge over hele livet. Denne angst kan begrænse dagligdagen, hæmme livsglæden og skabe en konstant indre uro,

Hvis din partner slog op med dig tre dage før jeres bryllup, ville det ikke være mærkeligt at reagere voldsomt. Men hvad sker der, når chokket, vreden og sorgen ikke går over ? Når følelserne i stedet sætter sig i kroppen i mange måneder eller endda år. Sorg er en naturlig del af livet. Men den kan påvirke os dybere, end vi måske er klar over. Sorg har mange ansigter. Den kan følge efter tabet af en elsket, en ven, et kæledyr, et job, eller endda en del af os selv. Den følger ingen tidslinje, og den ser ikke ens ud eller føles ens for alle. For nogle viser sorgen sig ikke kun følelsesmæssigt, men også i kroppen gennem hovedpine, kvalme, søvnforstyrrelser, hjertebanken eller fordøjelsesproblemer. For andre bliver den til en konstant kvælende fornemmelse i halsen, trykken for brystet, problemer med at synke eller en indre spænding, der aldrig slipper. Når følelser bliver til symptomer Følelser kan sætte sig i kroppen som: Spiseforstyrrelser Åndedrætsbesvær Problemer med at synke Stramhe