Forestil dig at vågne op næsten hver dag med en følelse af, at tusindvis af små hamre banker løs på dit hoved. En smerte så intens, at den giver dig kvalme og du kan kun ligge ned. Du kaster op og du må aflyse arbejde, møder og aftaler. 

Sådan så hverdagen ud for en af mine klienter, der havde oplevet næsten daglige migræneanfald i over et år. Han var udmattet og frustreret og han havde ikke fundet noget der kunne hjælpe ham af med sine symptomer.

Han mente selv, at årsagen muligvis var stress relateret. 

Og lige netop her har homøopatien et stort potentiale.

Homøopatiens tilgang er at behandle årsagen, ikke kun at dulme symptomet.

I homøopatien ser vi mennesket som en helhed hvor fysiske symptomer ofte er et spejl på en indre ubalance, stress eller uforløste traumer. 

Min klient fik et individuelt udvalgt homøopatisk middel, baseret på hans samlede fysiske, følelsesmæssige og mentale billede. Allerede efter første behandling mærkede han en markant forbedring. Kvalmen forsvandt og han skulle ikke længere kaste op.

Migræneanfaldene kom sjældnere og intensiteten aftog.

Over en periode på 5 måneder, hvor midlet blev gentaget  tre gange, oplevede han en gradvis bedring. 

Han genfandt ro, glæde og overskud i sin hverdag og han fik det bedre følelsesmæssigt.


Klassisk homøopati er en anden vej til lindring

Homøopati er ikke et quick fix, men det kan være en dybt transformerende støtte, når kroppen gentagne gange forsøger at fortælle os noget. I stedet for at ignorere symptomerne lytter vi.

Denne klient er langt fra den eneste, der har fundet vej ud af migrænens greb med hjælp fra homøopatien.

Homøopati hjælper kroppens egen evne til at bringe balance, når den får et blidt og præcist skub i den rigtige retning.


Klassisk homøopati er aldrig en “one size fits all” løsning.
Der findes hundredvis af forskellige former for hovedpine og hundredevis af homøopatiske midler, der kan støtte, afhængigt af personens særlige oplevelse og symptombillede.
Nogle beskriver smerten således, når jeg spørger ind til hvordan den føles.

“som et bånd der strammer om hovedet”
“som en kniv gennem øjet”
“som om hjernen koger”
“som et elektrisk stød gennem hovedet”
“som om kraniet eksploderer”
“som om man har fået en økse igennem hovedet”
“som om hjernen klasker ind i kraniet ved mindste bevægelse”
“som om alt blodet stiger til hjernen”
“smerter i dunkende bølger “
“som en tung vægt oven på hovedet”

Dette er blot nogle få eksempler på hvordan jeg har hørt mine klienter beskrive deres migræne/ hovedpiner.

I homøopatien er det netop disse detaljer, der er med til at guide os til det bedst matchende middel.

Der ligger et stort og ofte overset potentiale i den homøopatiske behandlingsform.
Også når det handler om migræne.


Billedet er fra det homøopatiske Repertory Complete Dynamics og viser at der er 438 homøopatiske midler, der bruges ved ensidig migræne.



Migræne og homøopati i et globalt perspektiv


Denne artikel fra Times of India 2022 er både kontroversiel og interessant.

Link til artiklen online. Homeopathy fully cures 73% migraine patients: Study


Indien er i dag det land, hvor flest mennesker bruger homøopati. Mere end 100 millioner mennesker er udelukkende afhængige af homøopati som deres primære behandlingsform.
Over 200.000 registrerede homøopatiske læger behandler et bredt spektrum af lidelser, herunder migræne.

Hvis du selv kæmper med tilbagevendende migræne, ved du hvor invaliderende det kan være.
Homøopati kan være en mulighed, især når det du allerede har prøvet, ikke har været nok.
Eller hvis du søger en naturlig, blid og bæredygtig behandlingsform, der støtter kroppen uden kemi eller bivirkninger.

Og måske ligger vejen til lindring ikke i at bekæmpe smerten, men i at lytte til den.