Min mad giver mig kvalme !
Sådan lyder det fra flere gravide kvinder, der pludselig ikke kan tåle lugten eller synet af mad. Graviditet kan bringe mange uventede forandringer med sig, og en af de mest mærkbare er den ekstreme følsomhed over for lugte.
Graviditet er ofte en vidunderlig tid, men for mange kvinder kan de første måneder være en kamp mod kvalme og opkast. Mens nogle kun oplever mild ubehag, kan andre være så hårdt ramt, at de knap nok kan spise eller drikke. I de værste tilfælde, kendt som hyperemesis gravidarum, kan kvinder endda have brug for stærk medicin eller hospitalsindlæggelse for at undgå væskemangel og underernæring.
En af de mest frustrerende aspekter ved graviditetskvalme er, hvor følsom man kan blive over for lugte. Pludselig kan du ikke tåle duften af kaffe, mad og parfume. Det der før var en behagelig duft, kan nu udløse en voldsom kvalmereaktion. Lugten af bestemte madvarer især kød, løg, æg eller fedtholdige retter, kan også udløse kvalme og gøre det umuligt at spise normalt.
Jeg fik voldsom kvalme under min graviditet - Fik hjælp med homøopati
Jeg fik selv en voldsom kvalme i min graviditet, hvor lugten af mad kunne give mig kvalme. Det aftog heldigvis hurtigt med homøopati.
Klassisk homøopati er en naturlig, blid og holistsik behandlingsform, som bruges til at lindre graviditetskvalme. Homøopatiske midler arbejder med kroppen for at genoprette balance. Homøopati behandler ikke kun de fysiske symptomer, men tager også højde for den følelsesmæssige og mentale påvirkning af graviditeten. På den måde er behandlingen en helhedsorienteret tilgang, der støtter kroppen uden at belaste den med kemi og uønskede bivirkninger. Homøopati er individuel behandling og en homøopatisk behandling er skræddersyet ud fra dine særlige symptomer.
Fem homøopatiske midler til graviditetskvalme - samt forskellen på dem.
1. Nux Vomica
Indikationer: Velegnet til kvinder, der oplever kvalme, især om morgenen. Kvalmen kan være ledsaget af svimmelhed og er værre efter man har spist. Kvalmen bliver værre af blomster lugte og æteriske olier. Der er oppustethed og med en særlig trang til stærk mad. Kvalmen er ofte ledsaget af opkastning. Følelsesmæssigt kan der være stor irritabilitet især om morgenen. Der er en følelse af rastløshed og utålmodighed. Man vågner ofte ml kl. 03-04 om natten med masser af ideer og tanker. Det kan være svært at slappe af, da man føler der er tusinde ting der skal ordnes.
2. Pulsatilla
Indikationer: Anvendes til kvinder med kvalme som er værre i varme omgivelser eller efter måltider. Man har det bedre efter man har kastet op. Kvalmen er ofte værre om aftenen og om natten. Der er ofte en manglende tørst. Der kan være en trang til smør, ost, peanut butter, is, alkohol og lemonade. Men det er svært at fordøje den fede mad, som kan give fordøjelsesproblemer, diarré, halsbrand og mavepine. Følelsesmæssigt kan der være en angst for at være alene, en angst for mørke og man er følelsesmæssigt sensitiv og grådlabil med stor trang til selskab.
3. Sepia
Indikationer: Kvalmen kan opstå ved synet og lugten af mad. Selv tanken om mad giver kvalme. Man kaster op efter at have spist. Der er en aversion imod kød, fedt, brød og mælk. Man kan blive svimmel af at drikke. Der er kvalme også når man faster. Der kan være cravings for eddike, syrlige ting og syltede madvarer. Passer til kvinder der føler sig afvisende både følelsesmæssigt og fysisk. Der kan være en følelse af udmattethed og ofte en aversion imod intimitet. Kvalmen kan opstå eller forværres af lugte. Følelsesmæssigt kan der være en stor irritabilitet overfor familien og særligt partneren. Der er træthed og humørsvingninger med en trang til motion, bevægelse og dans.
4. Ipecacuanha
Indikationer: Bruges når kvalmen er konstant og når opkastning ikke lindrer kvalmen. Der er ingen appetit og ingen tørst. Man får kvalme ved lugten af mad. Man kaster alt op, især efter kølige drikke. Man kan få kvalme af at kigge på objekter i bevægelse. Der kan være en særlig trang til citronskræl, bær, kage og rosiner. Følelsesmæssigt kan det være svært at blive tilfreds. Det kan ofte føles som om man har behov for noget, men man ved ikke rigtigt hvad. Det kan være svært at finde glæde ved noget som helst og man kan føle sig særligt uheldig, utålmodig og irritabel.
5. Colchicum Autumnale
Indikationer: Bruges i tilfælde når kvalmen ved lugten af mad ledsages af opkastning, svimmelhed eller besvimelser. Især lugten af kød, æg og fisk. Der kan være opkastfornemmelser bare ved tanken om æg. Der er ofte en stor tørst, men man kan kaste alt op når man har indtaget noget. Følelsesmæssigt er man meget irritabel og særligt sensitiv overfor lyde, lugte og lys. Bare det at nogen taler, kan irritere nervesystemet voldsomt. Man vil helst ligge i ro og fred og ikke skulle foretage sig noget.
Dette billede er fra det homøopatiske Repertory.
De faktorer som påvirker kvalmen, har stor betydning for valget af et homøopatisk middel.
Der er 144 forskellige homøopatiske midler, der bruges når lugte kan medføre fysiske symptomer.
Det anbefales altid at man opsøger en uddannet klassisk homøopat. Der er flere faktorer, der gør sig gældende i den homøopatiske behandling og der er mange homøopatiske midler at vælge imellem, når det drejer sig om behandling af graviditetskvalme.