"Du får blærebetændelse af at blive kold" !

Sådan sagde min mor altid til mig, da jeg ofte fik blærebetændelse da jeg var ung.

Som teenager gik jeg mere op i at se smart ud end at gå med uldne mamelukker for at holde varmen. Jeg lærte sidenhen at det var en myte og kulde ikke kan forårsage blærebetændelse.

Men da jeg begyndte at læse klassisk homøopati ændrede mit verdensbillede sig. For i mine bøger står der at kulde kan medføre og forværre blærebetændelse hos (nogle) mennesker, der har den sensitivitet.

Den sensitivitet havde jeg. Jeg har dog siden mit møde med homøopatien ikke haft blærebetændelse en eneste gang i over 20 år.

Jeg har igennem de sidste 17 år behandlet kvinder for “kroniske” blærebetændelser, hvor blærebetændelsen blev ved med at komme tilbage, selv efter gentagne medicinske behandlinger hos lægen.

Der er flere homøopatiske midler til behandling af blærebetændelse. Der er nogle få midler som er gode at kende til, da de ofter hjælper på blærebetændelse.

Det er væsentligt at forholde sig til om symptomerne er værre eller bedre af kulde, når et homøopatisk middel skal vælges.

Den følelsesmæssige tilstand er lige så vigtig at have med.

Her er en kort beskrivelse af 5 ofte benyttede homøopatiske midler til blærebetændelse.


1. Cantharis (værre af kulde)

Indikationer: Smerterne er meget intense, både før, imens og efter vandladning. Der er en følelse af tyngde på blæren, som bliver værre, når man laver den mindste bevægelse. Smerten føles brændende og skærende og den kan sprede sig til hele nyreregionen. Der er en smertefuld trang til at lade vandet ofte. 

Følelsesmæssigt /Mentalt: Der kan være en stor rastløshed og utilfredshed. Der er en tendens til voldsomme vredesudbrud.


2. Sarsaparilla (værre af kulde)

Indikationer: Smerter i urinrøret som er værst ved afslutningen af /efter vandladning og med en stærk trang til at lade vandet ofte med fornemmelsen af, at blæren ikke er tømt helt. Urinen kan være sandet, med små sten Blæren er hævet og øm. Der kan være ufrivillig vandladning og man skal op flere gange om natten for at lade vandet. Det er lettere at lade vandet, når man står op.

Følelsesmæssigt/ Mentalt: Man kan være meget irritabel og kortluntet. Selv den mindste ting kan irritere en voldsomt. Der er ængstelighed og nedtrykthed forbundet med smerten. Der kan være en følelse af at have lyst til at isolere sig og undgå selskab. 


3. Dulcamara (værre af kulde)

Blæren føles øm, som om den bliver presset, men man kan kun presse få dråber ud af gangen. Der er en følelse af at skulle lade vandet, når man føler sig kold. Vandladningen er mest smertefuld  imens man lader vandet. Urinen kan have et mælke agtigt udseende eller være slimet og blodigt.

Følelsesmæssigt / Mentalt: Der kan være en følelse af forvirring med manglende koncentration, hvor man ikke kan finde de rigtige ord. Der er tendens til at blive irritabel og nedtrykt.


4.Apis Mellifica (bedre af kulde)

Indikationer: Svie og stik i blæren som ofte er ledsaget af hævelse og ømhed. Symptomer forværres af varme og forbedres med kolde omslag.Der er en brændende smerte imens man lader vandet. Velegnet når der er en følelse af tryk eller hævelse i blæren.

Følelsesmæssigt/ Mentalt: Der kan være en stor rastløshedsfølelse med en trang til at gøre mange ting på en gang. Man kan føle sig meget alene.


5.Pulsatilla (bedre af kulde)

Der er en brændende følelse imens og efter vandladning. Det kan føles som om blæren er for fuld. Det kan føles “som om” blæren falder til den ene side, når man lægger sig ned på siden. Der er en stor trang til kolde omslag, kolde bade og frisk luft.

Følelsesmæssigt / Mentalt: Der kan være en følelse af ensomhed og forladthed. Man kan føle sig meget grådlabil med mange humørsvingninger. Man vil gerne have selskab og er ikke glad for at være alene. Der kan være stor ængstelighed for mørke.


Jeg behandler ikke klienter for akutte blærebetændelser, medmindre man allerede har taget antibiotika uden effekt. Men jeg har erfaring med at behandle mennesker med "tendens" til gentagne blærebetændelser.

En kvinde som jeg havde i behandling for flere år siden, kom fordi hun havde haft mange gentagne blærebetændelser i løbet af flere måneder og antibiotika hjalp hende ikke længere. Blærebetændelsen var opstået efter en følelsesmæssig hård skilsmisse. Hun oplevede at kulde gjorde symptomerne værre og hun ville helst sidde derhjemme med varmedunke, som lindrede smerten en smule.

Hun fik stor hjælp af den homøopatiske pille. Hendes symptomer på blærebetændelsen forsvandt kort tid efter.

Derudover var hun overrasket over, at hendes sorg over skilsmissen også ændrede karakter umiddelbart efter pillen og hun følte sig bedre tilpas end hun havde gjort i lang tid.